”Vi får mere kunst ind i Børsen, end der var før”
THE ART OF BUSINESS.
CONVERSATION: Brian Mikkelsen & Merete Otillia Knudsen
Foto: Tom Lindboe
Brian Mikkelsen , direktør Dansk Erhverv
Kunst er for Brian Mikkelsen både en personlig drivkraft, et ansvar over for historien og en strategisk ressource. Som tidligere kulturminister og senere erhvervsminister har han arbejdet for at bygge bro mellem kunst og erhvervsliv. Og da Børsen brændte, fik det sin fysiske manifestation: Direktøren for Dansk Erhverv stod pludselig med kulturarven i sine hænder.
Hvis denne journal skal begynde et sted, måtte det være på Brian Mikkelsens kontor. Han har gennem en stor del af sin karriere bevæget sig mellem kunst og erhverv og har insisteret på, at de to ikke er adskilte verdener, men dele af den samme fortælling. Som kulturminister kæmpede han for lovgivning, der gjorde det lettere for virksomheder at investere i kunst. Som erhvervsminister tog han kunsten med ind i erhvervspolitikken. Og som direktør for Dansk Erhverv står han i dag midt i genopførelsen af Børsen – et af de mest markante kulturarvsprojekter i nyere tid.
Jeg har mødt Brian mange gange i forbindelse med Erhvervslivets Kulturpris, da han sidder i advisory boardet. Hver gang slår det mig, hvor naturligt og pragmatisk hans forhold til kunst er. Han ser muligheder, hvor andre ser barrierer. Han er nysgerrig, engageret og optimistisk – og han taler om kunstens potentiale i erhvervslivet med en overbevisning, der smitter.
Vores samtale fandt sted på hans kontor i Dansk Erhverv. Et smukt rum, udsmykket med hans egen kunstsamling og med udsigt til Nationalbanken på den ene side og det indpakkede Børsen på den anden. Det er et kontor, der i sig selv fortæller historien om hans blik: et samspil mellem kunst, historie og erhvervsliv i samme synsfelt.
Med den udsigt kan vi heller ikke undlade at begynde vores samtale om netop Børsen. Vi har alle sammen set den historiske scene, hvor danskerne så direktøren for Dansk Erhverv bære kunsten ud af det brændende Børsen. Det blev nærmest symbolet på Brians rolle som brobygger – en handlekraftig erhvervsleder, der i en krisesituation tog ansvar for kulturarven.
"Der kommer en fantastisk energi, når vi fylder arbejdspladsen med kunst og kultur. Det gør, at man tænker mere ud af boksen. Det er den innovationskraft, vi har brug for i Danmark"
“Politi og brandvæsen fokuserede på sikkerheden og bygningen – og det skulle de. Men ingen tænkte på kunsten lige dér. Så det måtte jeg jo gøre. Sammen med en masse andre bar vi historien med os ud for eftertiden. Siden da har opgaven for mig ikke kun handlet om restaurering, men om, hvad Danmark er i dag. Vi har et ansvar for kulturarven. Når vi genopfører Børsen, skal det være i Christian 4.s ånd – og med den kunst, der har været der siden: Krøyers maleri, Thorvaldsens skulpturer, det hollandske portræt af bygmesteren selv. Men vi skal også vise, hvordan kunsten og kulturen i Danmark ser ud i slutningen af 2020’erne. Genopførelsen bliver en aktiv tilføjelse til historien. Vi arbejder med bygningsintegreret kunst. Ikke noget, der hænges op til sidst, men værker, der udvikles specifikt til rummene og i dialog med historien. Det fantastiske er, at vi får mere kunst ind i Børsen , end der var før. Og alt behøver ikke nødvendigvis at være tidløst. Der vil være ting, som nogen om 30–40 år vil kigge på og tænke: ‘Det passer ikke længere.’ Og det er også okay. Kunst er en samtale mellem generationer. Derfor har vi nedsat et advisory board med repræsentanter fra blandt andet Statens Museum for Kunst, Frederiksborg Slot og Kunst på Arbejde, som rådgiver i processen. Det handler om at sikre både kvalitet, historisk bevidsthed og mod. Min bestyrelse vil gerne have en bygning, der fungerer som arbejdsplads og kan rumme 100.000 gæster om året. Jeg er meget optaget af udtrykket og aftrykket, vi efterlader til eftertiden.”
Hvorfra stammer dit blik for samspillet mellem kunst og erhverv ?
“Jeg har altid set mig selv som en brobygger mellem to systemer, der ikke talte sammen. Kultur tænkte ikke erhverv. Erhverv tænkte ikke kultur. Det var også derfor, jeg som kulturminister kæmpede for skattefradrag for førstegangskøb og donationer af kunst. Det var et politisk slagsmål, men for mig handlede det om at give virksomheder et incitament til at engagere sig i kunsten – og styrke kunstnernes økonomi. Jeg arbejdede også for at skabe møder mellem kunstnere og erhvervsfolk og satte dem sammen i seminarer og samtaler. I begyndelsen var der skepsis på begge sider. Kunstnere så erhvervslivet som kapitalister. Virksomhederne vidste ikke, hvordan de skulle nærme sig kunsten. Men da de først mødtes, gik det overraskende godt. Erhvervsfolk kunne lide den måde, kunstnere tænker på. Og kunstnere var nysgerrige på at møde andre typer mennesker.”
Hvordan oplever du kunstens rolle i danske virksomheder i dag?
“Jeg bliver generelt blæst bagover, når jeg kommer ind i en virksomhed, hvor kunsten fylder. Forleden besøgte jeg A.P. Møller, og dér så jeg nogle fantastiske værker blandt andet af en af mine favoritkunstnere, Mamma Andersson. Jeg måtte straks hive telefonen frem og tage et billede, og så startede vi samtalen der. Jeg har også oplevet at blive overrasket. For eksempel da jeg besøgte en klassisk industrivirksomhed i Jylland, hvor det første, direktøren gjorde, var at vise mig kunsten – før vi overhovedet talte om forretningen. Der kommer en fantastisk energi, når vi fylder arbejdspladsen med kunst og kultur. Det gør, at man tænker mere ud af boksen. Det er den innovationskraft, vi har brug for i Danmark. Hvis virksomheder ikke arbejder aktivt med kunst i deres strategi, kan det skyldes en frygt for at virke luksuriøse – eller for woke. Andre er bange for, at aktionærerne vil mene, at de bør fokusere på kerneforretningen. Men mere end halvdelen af virksomhederne har efterhånden en kunst- og kulturstrategi. Danske virksomheder vil gerne gøre det rigtige.”
"“At møde kunsten og kunstnere har givet mig et langt bedre liv.”"
"Det fantastiske er, at vi får mere kunst ind i Børsen , end der var før. Og alt behøver ikke nødvendigvis at være tidløst. Der vil være ting, som nogen om 30–40 år vil kigge på og tænke: ‘Det passer ikke længere.’ Og det er også okay. Kunst er en samtale mellem generationer"
Ser Dansk Erhverv et potentiale i at skabe bedre rammer for virksomheders investering i kunst?
“De fradrag, der er i dag, vil vi gerne gøre endnu bedre. Virksomhederne sidder jo og tænker strategisk over, hvor de skal investere, og hvis det – gennem bedre skattemæssige incitamenter – kan betale sig at investere i kunst og kultur i form af donationer, støtte, indkøb, events og aktiviteter, så vil man naturligt dreje skuden i den retning. Vi vil gerne være med til at gøre forbindelsen mellem kultur og erhverv både mere smidig og mere attraktiv. Og den værdibaserede forbindelse er der jo allerede – begge trækker på de samme drivkræfter – mod, nysgerrighed og viljen til at skabe noget nyt.”
Hvordan har mødet med kunsten formet dig – som menneske og leder?
“Jeg kom fra et hjem uden kunst. Men så blev jeg som kulturminister introduceret til en helt fantastisk verden. Det påvirkede også min konservative side og mine traditionelle opfattelser af ting. For mig er nysgerrigheden den vigtigste egenskab, jeg har. Det prøver jeg også at lære mine voksne børn. At møde kunsten og kunstnere har givet mig et langt bedre liv. Derfor går jeg også hver uge på museum. Det er vigtigt for mig. Jeg spiller ikke golf, jeg går ikke på jagt – kunst og kultur er min måde at være i verden på. Når man kigger ud i det globale landskab, er det samtidigt den mest turbulente periode i min levetid. I sådan en tid søger jeg fordybelse. Jeg læser mere. Jeg vender mig mod kunsten, fordi tempoet er anderledes. Kunsten giver os noget at holde fast i. Det er dejligt at kunne skabe rammerne om noget, der er glædeligt. Det har vi brug for. Kunst er ikke et projekt ved siden af. Det er en måde at skabe retning og sammenhæng. Noget, der er vores,” slutter han.
Da jeg siger farvel og træder ud på Slotsholmen, falder blikket igen på Børsen indhyllet i hvidt. Jeg glæder mig til den dag, hvor Christian IV’s særprægede bygning igen indtager sin plads i København – og til at se, hvordan ny og gammel kunst vil mødes . Og så glæder jeg mig til, at vores samtaler fortsætter, når vi mødes om Erhvervslivets Kulturpris fremover.
Merete Otillia Knudsen
Foto: Tom Lindboe - Editing: Kirsten Funk
